nyfoedt-fotografering-august-hele-familien

Forskel på nyfødtfotografering og babyfotografering

In-home fotograferinger er ikke så kendte i Danmark endnu. I min verden er det især for en baby fotografering i løbet af de første dage efter fødslen det eneste der giver mening.

Forestil dig, du har lige født...

Hvis ikke du har prøvet det, er det svært. Men har du prøvet før, ved du – de første dage flyver af sted og man ønsker ikke andet end at gemme sig hjemme i sin baby bobbel med den lille ny. Du har muligvis stadig ondt og er oveni det hamrende træt. Så det handler om at minimere forstyrrelser og stressende ture ude af huset, hvor man udover baby også skal gøre sig selv klar i en fart, mens man prøver at få styr på amning og skifter den 3. mini-ble på en time.

nyfoedt-fotografering-august-far-holder

En nyfødtfotografering skal tages hurtigt.

En førstegangs far sagde til mig den anden dag: “Jamen det er sikkert fordi vi ikke ved nok om det, men for os føles det jo lige meget om du kommer når han er 5 dage eller når han er 24 dage gammel.” Og det er også rigtigt. Det er bare vigtigt at vide inden, at det er kun den første hel nye tid, som kan give dig de billeder du måske ønsker. Sovebillederne skal fanges kort efter fødslen. 

En babyfotografering har tid...

Venter du længere end 14 dage får billeder af en evt. fræk lille en som er nysgerrig og vågen hele tiden, hvis du venter til han er 24 dage gammel. Det er også de skønneste billeder – men måske ikke det du havde forestillet dig.

Det bedste tidspunkt for en nyfødtfotografering er op til 7 dage efter fødslen.

Indenfor de første 7 dage kan jeg under en baby fotografering fange næsten alt hvad du ønsker. Nærbilleder af de små babydetaljer, sovebilleder uden tøj på og alt det andet, som foregår i livet af dig og din nyfødt. Der er stadig god chance for at få det hele op til baby er 14 dage gammel. Herefter bliver det svært, da det begynder at sprælle og konstant bevæge sig. 

Sved på panden ved tanken om et fotostudie med en på 7 dage?

Måske har du selv prøvet det med dit første barn? Jeg har selv aldrig – jeg syntes bare tanken var stressende og jeg ville bestemt ingen steder med en nyfødt på kun få dage. Jeg ville hygge mig under dynen og få amningen i gang. Og jeg ville sove, i det mindste når baby sov. Så, ja – tiden går og du tænker måske, det ordner vi så bare senere.

Men til den tid, du selv kommer dig, er baby for gammel.

Fra den dag, baby bliver født til den dag den fylder 1 måned sker der nyt hver dag. I en fart som du bliver forbavset over. Hvor det stort set kun sover dagen lang de første dage, så er det pludseligt lysvågent i flere timer om dagen, begynder at kigge rundt og holder op med at sove så dybt og langt som det gør i starten. Baby tager hurtigt på, de små krøllede folder i huden forsvinder og baby bliver til en lækker lille buddha – evt. med røde hormonknopper i hele ansigtet. Den slags billeder bliver noget helt andet end en nyfødtfotografering.

Baby udvikler sig lynhurtigt i løbet af de første 4 uger.

nyfoedt-fotografering-august-sover

En in-home session giver ro og overskud.

Ved at invitere fotografen hjem til dig selv…

  • … skal du ikke tænke på at gøre dig selv eller baby klar.
  • … skal du ikke forlade huset og køre igennem hele byen for at nå frem til fotostudiet uden forsinkelse.
  • … skal du ikke få det hele til at passe LIGE NU og DER, men fortsætter bare med jeres alm. liv i baby boblen.
  • … får du autentiske billeder som dokumenterer jeres hverdag med en nyfødt.
  • … får du mulighed for at få hele familien med, uden at det bliver ekstra presset.
  • … får du mulighed for at få foreviget de mange andre små detaljer som amning, en puslestund eller nusse med far eller søskende.
  • … får du mulighed for at nyde fotograferingen.
  • … får du mulighed for at genopleve følelserne af det liv, du lige nu er i senere på livet, når øjeblikkene for længst er gået.
motherhood-fotografering-august-ammer

Dét du kan forberede er ret overskueligt...

Som nyfødt fotograf i dit hjem er jeg ikke gæst. Jeg har min egen mad og mit eget vand med. Du behøver ikke at tage dig af mig – jeg dokumenterer stille og roligt jeres tid sammen. Da jeg er dokumentarisk fotograf, fanger jeg de øjeblikke, som viser hvem I er. Det er sjældent at jeg beder jer om at sidde på en bestemt måde. Det skar aldrig, at jeg vil bede jer om at smile. Til gengæld kan du være sikker på, at jeg fanger de smil der kommer helt af sig selv, og som siger mere end tusind ord. 

Se her hvad du kan gøre, og hvad jeg vil bede dig om IKKE at gøre. <3

Gør lidt klar!

  • Klæd dig selv på i bekvemt tøj, som gør amningen nem og som du har det godt i.
  • Find evt. et tæppe og et par rene stofbleer i enkelte farver til at svøbe baby i.
  • Er dit eget sengetøj noget du kan lide til at have med på billederne?
  • Ved amning lige inden min ankomst, sørg for at baby er nøgen (evt. kun med ble) og svøbt i dynen hos dig (dermed skal vi ikke pille alt tøj af, når den lige er faldet i søvn hos dig).
  • Hvis du har et tisseunderlag må du gerne lægge det frem, sådan at vi kan beskytte jeres seng.
  • Kig dig lidt omkring i huset: Hvor er der pladser med en smule lys fra vinduerne, sådan at vi kan slukke for alt kunstigt lys?

Lad nu være!

  • Gør rent i hele huset – du er velkommen til at kigge hos mig – så ved du det er ikke nødvendigt. 😉
  • Bade baby lige inden jeg kommer (giver tør hud) 
  • Prøve at fjerne tør hud fra babys krop inden jeg kommer (rødme!)
  • Behandle babyhuden med olie (det giver unaturlig look).
  • Presse dig selv og resten af familien til at “se pæn ud” den dag.
  • Prøve at skabe en speciel stemning – jeg skal nok fange jer som i er.
  • Tænke på at forpleje eller servicere mig.
  • Inviter venner eller andre familiemedlemmer end din kernefamilie med.
  • Foretag dig noget I “skal nå” under fotograferingen.

Når de ting er på plads, kan det kun blive godt. Og har du måske spurgt dig nu, hvordan jeg håndterer en sikker fotografering under Corona, klik på linket nedenunder billedet.

Hvis du kun ønsker en alm. babyfotografering, så har du masser af tid.

Men vent ikke for længe til at fange de helt små detaljer.

nyfoedt-fotograf-jonah-paa-seng

Uanset havd, ville jeg glæde mig over at høre fra dig her

Kærlig hilsen Eva

Din guide til en stressfri newborn fotografering

nyfoedt-fotografering-guide

Skriv dig op til mit nyhedsbrev, og bliv klar til fotograferingen af din lille ny med min “Guide til en stressfri newborn fotografering”. 

Du får adgang til en PDF med tips om:

  • hvordan du bedst forbereder dig selv og din baby
  • hvilke ting du kan lægge frem på forhånd
  • hvad du ikke bør gøre inden fotograferingen.
Udfyld felterne her – så får du straks en mail, hvor du kan downloade PDF’en.

Del med andre
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen