mentoring-eva-walther

Hvilket kamera skal jeg købe? Min personlige anbefaling

Hvis du er en af dem, som i dag foretager stort set alt fotografering med mobilos, men har overvejet, at investere i et kamera, der tager bedre billeder end din smartphone gør, så læs endelig videre. Der er et hav af muligheder, men du kan ret simpelt koge det ned.

Hvad er det, du egentlig har BRUG for – sådan helt konkret?

At spørge dig selv – eller mig: “Hvilket kamera skal jeg købe” er alt for overordnet. Her er et par spørgsmål du kan stille dig selv, som vil hjælpe dig i gang med at træffe et valg i forhold til et nyt kamera.

  1. Hvordan fungerer du som person i forhold til et kamera?
  2. Hvad er egentlig forskel mellem de forskellige kameratyper?
  3. I hvilken størrelse skal du bruge billederne og skal du også filme?
  4. Kit eller kamerahus + linse?
  5. Hvad koster et kamera, som er godt nok til at tage billeder i god kvalitet?
  6. De kameraer jeg ville kigge nærmere på, hvis jeg var begynder i dag (altså mig, Eva ;))
hvilket-kamera-skal-jeg-købe

Punkt 1: Hvilket kamera du skal købe, er i den grad afhængig af, hvordan du fungerer som person.

Og så handler det også om størrelsen af din håndtaske eller pusletaske, for den slags skyld 😉

  1. Kommer du til at tage kameraet med, hvis det er et større kamera i en ekstra taske, du skal slæbe rundt på?
  2. Eller har du brug for at det kan ligge i din håndtaske, så du ikke hele tiden skal huske at tage det med?

Hvis du investerer i et fancy DSLR kamera, som står i en ekstra taske, og det ender med, at du aldrig bruger det, så skal du ikke anskaffe dig sådan et. Så har du behov for et systemkamera, som er mindre og kan være i din taske uden at genere dig. Det er en vigtig punkt når du spørger dig, hvilket kamera du skal købe.

Punkt 2: Hvad er egentlig forskel mellem de forskellige kameratyper?

Der er tre typer som du skal forholde dig til:

Digitalkameraer/Kompaktkameras
De helt små, som tit kan manuel modus, men hvor linsen ikke kan udskiftes. Når du har en nogenlunde ny smartphone, så kan den i dag sagtens konkurrere med de små komptaktkameraer. I forhold til zoom har dette kamera dog en kæmpe fordel overfor smartphones, da det ikke går udover billedekvaliteten når du zoomer (kameraet skal dog have optisk og IKKE digital zoom. Har omkring 10-12 mio megapixels – kan have flere.

Symstemkameraer/(spejlløs)

De kan være ret små, men kan manuel modus og linsen kan udskiftes. De har ingen spejl, dvs. du kan ikke kigge igennem en optisk søger, men kun på displayet. Har ofte lige så mange megapixels som DSLR kameraer.

DSLR (spejlrefleks) kameraer

De er af den større slags, linsen kan skiftes, har spejl som er grunden til at kaldes spejlreflekskameraer, de vejer mere og du kigger igennem søgeren for at se motivet (nogle har dog også det der kaldes Live view, hvor du kan se motivet på skærmen i stedet for. Det er et feature du skal være opmærksom på, hvis du ikke gider at kigge igennem søgeren). Har mellem 24-28 mio. megapixels. Nogle tror, at spejlreflekskameraer vil forsvinde fra markedet på sigt. 

hvilket-kamera-skal-jeg-købe

Foto: www.kameranytt.no

Punkt 3: I hvilken størrelse skal du bruge billederne i og skal du også filme?

Hvis du skal printe billeder i høj kvalitet og i større format på f.eks. i størrelse af poster og plakater, så har du brug for så mange megapixels som muligt. Hvis du kun vil bruge billederne til onlinebrug såsom blog eller Instagram eller fremkaldelser i mindre format (under A4), så kan du nøjes med færre megapixels.

Eksempel:

  • 1. Et 15 megapixel kamera (15 MP) har ca. 15 millioner små firkanter af information per tomme.
  • 2. En kameratelefon med 6 megapixel (6 MP) har kun 6 millioner firkanter af information i en tomme.

Dvs. du kan printe et billede, taget med nr. 1 mere end dobbelt så stort som taget med nr. 2. Så jo flere MP du kan få, jo bedre for slutresultatet. Når du har afgjort det med dig selv, er du meget tættere på svaret på, hvilket kamera du skal købe.

Punkt 4: Skal jeg købe et kit (sæt) eller et kamerahus plus særskilt linse?

Når man lige starter er det okay at købe et kit, dvs. kamerahus med linse til en samlet pris – uanset om det er system- eller DSLR kamera. Kit linser er okay i starten, de er dog tit ikke så lysfølsomme, dvs. du vil have mindre muligheder i lavt/dårligt lys.

Det er især en ulempe, når du skal fotografere motiver, som er i bevægelse. Hvis det handler om produkter/dimsedutter, altså ting der ikke bevæger sig, mens du tager billedet, er det ikke så problematisk at have en linse, som er mindre lysfølsom. Og når du har et stativ, så er der slet ingen problemer i det.

TIP: Har du et gammelt DSLR kamera med ca. 20 Mio MP, ville jeg anbefale at købe en bedre linse til kameraet i stedet og nøjes med det kamera du har.

Ønsker du et kamera, der også kan filme og dit ikke kan, så nytter mit tip desværre ikke så meget. 😉

Generelt gælder: Jo bedre linsen – jo bedre dine billeder.

Læs artiklen om manuel modus og et gammelt kamera jeg havde med på vores Thailandferie i 2019 her.

hvilket-kamera-skal-jeg-koebe

Punkt 5: Hvad koster et kamera, som er godt nok til at tage billeder i høj kvalitet?

Du kan få et godt starterkamera for omkring 3.000 kr. Det skulle være en pris inkl. linse. Hvis du kigger på et kamerahus og en bedre linse, så stiger prisen – en linse kan nemt være dyrere end selve kamerahuset.

Punkt 6: De to kameraer per kategori jeg ville anbefale dig at kigge nærmere på:

DSLR (spejlrefleks)

 
  • Canon EOS 2000D ca. 2.600 kr
  • Nikon D3500 ca. 3.400 kr
Her er en liste med de bedste DSLR/spejlreflekskameraer iflg. datalife artiklen: https://www.datalife.dk/bedste-spejlreflekskamera-for-begyndere-og-oevede-stor-guide-18-19/
 

SYSTEMKAMERA (spejlløs)

 
  • Sony a6000 ca. 4.000 kr
  • Panasonic Lumix DC-GX800 ca. 3.000 kr

Punkt 7: Min personlige anbefaling

Min anbefaling til en begynder, er helt klart et systemkamera (der evt. også kan filme), da linsen kan udskiftes, det ikke har et spejl og dermed er lettere og mindre, men alligevel har manuel modus og kan fås til en god pris. De er hurtige og lydløse, og de er blevet meget bedre i forhold til kvalitet. Udover det har de ofte en bedre autofokus, som er et plus.

TIP! Hvis du kender nogen, som har sådan et kamera og ikke bruger det, kan du evt. prøve det i et par uger for at teste lidt. Spørg i din vennekreds, ofte har folk kameraer liggende som de ikke bruger. Ved at springe ud i det, og prøve et specifikt kamera, vil give dig meget indblik og forståelse på, hvilket kamera du skal købe. 

TIP TIP! Hvis du kender ejeren, så kan du sagtens købe et brugt kamera til at starte med.

Disclaimer "Hvilket kamera skal jeg købe"

Indhold af denne blogartikel er min personlig mening, jeg bruger udelukkende Canon spejlrefleks kamera, jeg har ikke testet de nævnte kameraer men jeg har dannet mig et billede online for at hjælpe mine kursister videre. Hvis ikke du kan beslutte dig, tag ud i en forretning og prøv dem, få en rådgiver på eller hør, om du kender nogen der har sådan et kamera, som du kan låne kan lege lidt med. Du skal være velkommen til at sende en email, hvis du har spørgsmål.

Minikursus i kameraindstillinger

Minikurset er til dig, der: 

  • ønsker at lære de vigtigste indstillinger i manuel modus
  • ønsker at få sparring og støtte igennem en lukket FB-gruppe
  • ønsker at løfte dine billeders kvalitet, ved selv at tage styringen.
Det er et onlinekursus i basics, og derefter kender du til det mest nødvendige om komposition, blænde, ISO og lukketid – uden at teknikken overvælder dig.

Del med andre
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen