gravid-fotografering-christine

GDPR – Jeg passer godt på dine data

Ordnung muss sein, ja!

Der er mennesker som ikke helt forstår, hvorfor jeg går så meget op i det. Nogle smiler og siger, det er fordi jeg er tysker. Og “Ordnung muss sein”. Og det er sikkert også rigtigt. MEN… jeg er bl.a. fødselsfotograf. Og jeg håndterer og gemmer en masse billeder og film, som er meget private for mine kunder. Og det synes jeg er grund nok til at gå en lille smule for meget op i det, end for lidt. 

Synes du ikke? 

Det handler ikke kun om...

… at få skriftelig tilladelse til at dele billeder på de sociale medier. Det handler om at forstå og styre, hvordan mine leverandører håndter mine kunders data. Dvs. så snart jeg f.eks. noterer terminsdato af en fødende, er det følsom data. Ret følsom faktisk. Vidste du det? Og mine kunders terminsdatoer står stort set over det hele hos mig – som jo er produkter af andre. I min kalender, i google docs, i mit økonomisystem. de uploades til mit printstudio for kun at nævne et par stykker. Og jeg har ansvar for de her data – i det øjeblik min kunder fortæller mig dem eller taster dem et sted i sammenhæng med min business. 

Jeg tager ansvar - gør du?

For mig er at have styr på GDPR ligesom at gå med maske, når det er nødvendigt. Og det er nødvendigt at sætte sig ind i GDPR for mit vedkomne – ikke kun fordi det er blevet et krav i 2018. Mange synes, det er uoverskueligt og mange har slet ikke styr på det endnu. Og jeg forstår det godt. Det havde jeg heller ikke 100% og jeg kan ikke lide at gå og tænke “ah det skal nok gå”. Jeg synes det er ubehageligt.

Heldigvis er der hjælp at hente!

Vicky Bender Lorentzen fra VBL Rådgivning har i den grad styr på det og hun har sat sig ind i min specifikke situation for databehandling som fotograf og onlinekursudbyder. Hun har udarbejdet de dokumenter der skal til og et årshjul, sådan at jeg kan se hvad jeg skal gøre i 2022, når jeg næste gang skal se om jeg stadig har styr på det hele. Og hun har lært mig, hvad jeg skal være opmærksom på når jeg kigger på leverandører fremover. 

Det var en ret stor investering, men for mig var det den værd, for nu kan jeg cool overdrage mine dokumenter, den dag datatilsynet banker på. Og det vil ikke i det mindste forurolige mig. Næh, jeg glæder mig faktisk at vise dem, at jeg har styr på det 😉 Tak til Vicky, som på det varmeste anbefales, skulle du også ønske at få styr på GDPR i din virksomhed. 

Er det ikke fedt at vide, at den virksomhed, du arbejder med har styr på sin GDPR?

Det synes jeg selv – både som selvstændig men også som kunde. 

Del med andre
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen