Gør noget godt for dine børns selvværd ved at give dem plads til at være, som de er. Også på billederne.
I mit arbejde som fødsels- og familiefotograf har jeg en meget naturlig og autentisk tilgang. Jeg bliver grebet af det ægte udtryk både i menneskers ansigter og kroppe, men også af livet.
Jeg brænder for at dokumentere øjeblikket, nuet- lige som det er. Sådan at jeg og mine kunder kan mindes den tid, når den er gået, og se tilbage på detaljerne, som hukommelsen ikke kan blive ved med at bevare.
Livet er så ofte ikke et glansbillede foran en pæn baggrund, livet roder, det er ikke altid rosenrødt – tværtimod. Men hvorfor kan vi ikke også mindes det?
Er samfundets definition af pænt lige med smukt?
Nej. Det er det ikke.
En fødsel er f.eks. klassificeret lang udenfor det æstetiske rum i mange menneskers hoveder, desværre. Selvom det er det smukkeste i hele verden, og selvom det ikke altid foregår pænt. Jeg fotograferer udover fødsler også livets ende, når det er vigtigt for et menneske. Jeg har den holdning, at alle facetter af livet er værd at dokumentere også dem, der i vores samfund er blevet klassificeret som tabu, for private eller ikke æstetiske.
Og det sidste her vil jeg komme lidt ind på, da det ligger mit hjerte meget nært, at der sker et skifte. Jeg håber mit arbejde kan bidrage en smule til dette skifte.
Livet (med børn) er alt andet end et glansbillede - og det er OKAY.
Vores hjem skal være perfekte, haven skal være pæn, man skal som mor eller far – uanset hvor træt og udkørt man er – være oplagte, bilen skal være ren, ens børn skal være ordentlige og pæne, tøjet skal være lækkert. Listen fortsætter. Og der er i virkeligheden ingen der kan leve op til det.
Og børnene skal smile pænt, når der er et kamera i nærheden. Det er vi alle opvokset med, men jeg har et kæmpe ønske om, at vi holder op med det over for vores børn.
I vores samfund er der efter min mening alt for meget fokus på det æstetiske – i hvert fald, når vi har et kamera i hånden. Når jeg møder en familie, kan jeg som fotograf umiddelbart fornemme, om børnene er blevet “trænet” til at smile pænt foran et kamera. Trænet til de her kunstige smil. Det kan faktisk gå hen og blive svært for børn, at smile naturligt.
De fleste kan jeg få til at slappe af, hygge sig og glemme kameraet mens jeg er sammen med dem – men det sidder dybt i dem. Der er børn, der har utrolig svært ved at se naturlige ud på et billede, fordi de simpelthen så ofte har hørt SMIIIIL, at de nærmest ikke kan slappe af længere.
Vi voksne skal vise vejen - og blive mere bevidste om det for børnenes selvværds skyld.
Jo mere forfængelige vi er, jo mere vil det smitte af på vores børn.
Jeg ville ønske, at vi voksne kunne blive mere bevidste om, hvad det betyder for vores børns selvværd, når vi vi tvinger dem til de her falske smil. Jeg ville ønske at det betyder mindre, om tøjets farver matcher, og at det betyder mere at børnene bare hygger, glemmer kameraet og tør at være sig selv.
For jeg som fotograf ønsker faktisk at at de glemmer kameraet og man kan stadig fange direkte blikke ind i kameraet ved at kommunikere med dem, fjolle, hygge. Og der kommer garanteret helt naturlige smil frem under en sjov snak eller leg – så bliver det ikke smukkere.
Jeg vil med dette indlæg ikke træde nogen over tæerne, og jeg kender reaktionen fra mig selv i forhold til mine børn. Det har taget mig lidt tid IKKE selv at kræve et smil, når farfar knipser dem. Jeg skriver dette indlæg, da jeg tror det ligger så dybt, at vi ofte ikke engang selv lægger mærke til det.
Jeg ønsker bare at gøre opmærksom på det og på det, som betyder for børnene. Det er derfor, jeg har skrevet denne artikel.
Når vi konstant dømmer, sender vi negative signaler til vores børn.
Når vi konstant dømmer, om børnene nu er pæne nok på billederne, så giver vi dem præcis de samme tanker/mønstre med, som vi selv har fået.
Ved at vi kun vælger/kræver de perfekte, pæne billeder, sender vi signal til vores børn om, at de ikke er gode nok, som de er. Vi sender signal til dem at de kun er gode nok når de smiler pænt, og at det betænksomme, triste eller vrede ansigtsudtryk ikke er i orden eller er uønsket.
Og så skal vi huske, at de engang bliver unge, der skal begå sig på de sociale medier. De skal føle sig gode nok til at kunne navigere i det uden at tvivle på sig selv hele tiden. De skal føle sig rigtig og dejlige, lige som de er. For vi er alle smukke, lige som vi er. Og de skal føle, de kan tage et billede af sig selv uden at lægge en filter over og tage masken af fake smiles på.
Den gode nyhed er, at jeg føler, at et skifte allerede er i gang. Og jeg vil bare så gerne skubbe endnu mere til det. Flere og flere Influencers viser sig, som de er uden filter og med det, som de kæmper med.
Den moderne børnefotografering er også så småt begyndt at gøre op med det. I hvert fald sælger vores skolefotografer nu også “fjolle-klassebilleder” til forældrene, og jeg elsker at købe dem. Jeg er vild med konceptet.
Det går den rigtige, men der er lang vej endnu. Og hvis DU i morgen, mens du tager et billede af dine børn, ikke beder dem om at smile, men lader smilene opstå i interaktion, så har dette indlæg allerede betalt sig for mig.
Kærlig hilsen Eva
