Har du svært ved at forestille dig, at invitere en fødselsfotograf med til så intimt et øjeblik?
At invitere en fødselsfotograf med er næsten for privat.
Heldigvis gik Michel alligevel med og her kan du læse om det første hej imellem Michel, Dianna & Lily en sen aften i September 2019.
En fødsel fylder på mange forskellige måder. Det er så stor en begivenhed. Især for de vordende forældre, som ved, skal igennem det vildeste i livet.
For mig som fotograf fylder det udelukkende på den mest fantastiske måde. Jeg brænder for det og jeg ser altid frem til det – allerede uger før terminsdatoen.
Under et formøde tuner vi os ind på hinanden.
En dag i juli 2019 sidder jeg med Dianna på hendes terrasse i den høje solskin. Det er flere måneder inden termin og Dianna har et brændende ønske om de her særlige billeder en fødselsfotografering giver. Vi snakker forløbet af fødslen af hendes første barn igennem, drøfter tanker, bekymringer og ønsker og går kontrakten igennem – og vi underskriver på stedet. Vi er et match – og vi kan næsten ikke vente.
Med on-call perioden starter det for alvor
En naturlig fødsel på terminsdato og oveni derhjemme, det er noget, enhver fødselsfotograf drømmer om. Men på trods af det, betyder det noget, sådan rent logistisk for mig og min familie. Det er både 14 dage inden og 14 dage efter terminsdatoen, jeg står til rådighed. En tid hvor:
- en spontan tur til Flensborg med familien en lørdag eller længere væk end max 1 times kørsel ikke er mulig.
- udstyret som kameraer, batterier, hukommelseskort, stativ etc. samt en taske med bl. mundbind, sprit, drikkedunk, tandbørste, nyt T-Shirt, myslibar skal ligge klar i entréen til “grab & go”.
- jeg takker nej til et glas vin om aftenen.
- telefonen er tændt om natten og skruet op for fuld lyd.
Drop alt - når opkaldet kommer...
Det er den 23. september 2019, kl. 6 om morgenen. Jeg er lige vågnet. Jeg står på badeværelset og ser, jeg har en messenger besked. Det er Dianna. Hun skriver en kort og sød besked, at det ikke haster – men at hun havde haft veer siden kl. 22 aftenen inden, og at jeg lige så småt måtte begynde at køre hjem til dem. Jeg skulle ikke skynde mig men være der ca. omkring kl. 9.
Så banker hjertet altså på fuld knald. Nu får jeg lov til at at dokumentere min første hjemmefødsel. Det. Er. Stort.
Heldigvis står udstyret klar "to-go"...
Jeg aftaler med manden min, at jeg afleverer børnene – men mulighvis først kommer sent hjem om aftenen. Udstyret og min lille taske med kosmetik etc. bliver pakket over i bilen. Efter min ældste er sat af i skolen og den mindste i børnehaven, sætter jeg snuden mod Århus.
Det er gråt udenfor, rush-hour er over og der er ikke meget trafik. Selvom jeg kun har 25 min. kørsel har jeg lyst til at køre alt for hurtigt. Jeg begynder allerede at filme turen fra bilen, da parret også havde ønsket sig en film oveni billederne.
Jeg bliver budt velkommen med smil og glæde i øjnene...
På trods af en lang nat uden dyb søvn smiler Dianna og Michel og klarer hver ve uden den store afbrydelse. Selv da veerne tager til, er der en fred over de to, som er helt særlig at kigge på.
Sammen arbejder de på at komme tættere og tættere på at møde deres lille datter – mens jeg følger med kameraerne på en måde, som de næsten ikke lægger mærke til. Jeg fornemmer hurtigt, hvornår det er okay, og hvornår de to skal være selv. Mangler man denne evne, er fødselsfotograf den forkerte vej.
En fantastisk fødselshjælper...
Fødselshjælperen – Dianna’s søster Iben laver lækker mad og kaffe til os og stemningen er fantastisk. Michel er en klippe for Dianna, der er ro på, og jeg kan fornemme glæden over de kommende begivenheder ved alle parter. Det er helt særligt at være en del af og jeg er dybt taknemmelig for at være med.
Når tiden går i stå - og man møder muren.
På trods af en ret hurtig første fødsel – og mange timers arbejde med veerne som tager til i smerten – går fødslen om eftermiddagen lidt i stå. Parret møder den så frygtede “mur” – som er det tidspunkt hvor mange kvinder føler, de ikke kan mere. På dette tidspunkt er stemningen en hel anden og man kan tydelig mærke bekymringen. Hver fødselsforløb er så speciel – også følelsesmæssigt og det skal jeg tune mig ind til og forholde mig efter.
En halvanden times hvile...
For at give parret ro trækker både søsteren/fødselshjælperen og jeg os tilbage for at hvile os omkring sen eftermiddag. Der er også vagtskifte for jordemoren og parret ligger alene inde i soveværelset for at samle kræfter til sidste fase af fødslen. Heldigvis går det fremad igen og jeg står klar med både foto- og videokamera for at fortsætte mit arbejde.
Forløbet skrider frem - fødslen nærmer sig...
Den aktive fødsel er i fuld gang og der sker en masse. Iben varmer dyner, finder klude og varmt vand. Jordemoren og en jordemor studerende som også er med har begge travlt med at være der for Dianna. Michel bliver ved med at være den vildeste klippe.
Nu er det tid til at finde et godt sted til at fange de største øjeblikke – og det har jeg fra et hjørne i soveværelset. Jeg har den perfekte plads til når Lily kommer til verden – lige om lidt.
Den fødende sætter dagsorden. Længe inden fødslen.
Da jeg ikke både kan filme og fotografere selve det øjeblik, hvor baby kommer til verden, aftalte jeg med Dianna under formødet, hvad der er vigtigst for hende og Michel. Derfor havde parret allerede besluttet, hvad de ønsker, jeg har fokus på.
Dianna & Michel ønsker først og fremmest billeder – og når jeg har tiden til det, også film.
Omkring kl. 21 om aftenen kommer Lily til verden. I forældrenes seng ved hjælp af så mange kærlige og omsorgsfulde hænder. På videoen mangler heldigvis kun det øjeblik hvor Lily kommer ud. Lige så snart hun er op på brystet, har jeg video klar for at fange hendes første gråd og lyden af glæde i rummet.
De første stunder efter en fødsel er helt magiske.
Jeg bliver i 2 timer efter fødslen og fanger de små detaljer, som ingen rigtig lægger mærke til. Jeg fanger Dianna & Michel, som ikke kan følge med i alt det der sker og som snart vil glemme detaljerne af de her timer igen. Jeg dokumenterer Michels ansigtsudtryk lige efter fødslen, Lily’s små rynkede fødder mens hun bliver vejet og hver detalje jeg kan finde, for at fryse det for evigt.
Klokken 23 sætter jeg kurs mod Horsens igen.
Efter 14 timers “arbejde” pakker jeg stille mine ting. Den nybagte familie sidder ved spisebordet med en hel ny baby i armen, som få timer før har ligget inde i Dianna’s mave. Hver gang det sker, er det lige så vidunderligt igen. Det er dybt imponerende, hvad vores kroppe er i stand til.
Jeg sidder smilende i bilen – træt – af glæde.
I dag kan de to rejse tilbage til denne store dag.
Dianna og Michel kan i dag opleve det hele fra den anden side – igen og igen. Lily er i skrivende stund over 1 år gammel og minderne forsvinder gradvist. Med hjælp af videoen (som er for privat til at dele) og billederne kan de rejse tilbage til følelserne fra denne dag. Endda med hele familien. For jeg ved, at også storesøster med stor begejstring ser videoen om fødslen af sin lillesøster.
Et par måneder senere ses vi igen.
For at optage Dianna’s og Michel’s udtalelse (længere ned) får jeg lov til at komme tilbage et par måneder senere. Og så får jeg også lov til at hilse på den søde lille Lily som er en solstråle i familiens liv.
Her kan du nu læse og høre, hvordan forældrene har oplevet en fødsel med en fødselsfotograf.
Det siger Dianna om oplevelsen med en fødselsfotograf
"Jeg har tit tænkt på, hvorfor kendisser kunne have så fine billeder fra deres fødsler. Dem, hvor lyset falder rigtigt, så både mor, far og baby tager sig allerbedst ud. Så jeg søgte tilfældigt på ”fødsel” og ”fotograf”, og fandt i den forbindelse Eva.Eva er bosat lige i nærheden af os, faktisk i samme lille by, som min søster (og senere fødselshjælper) bor i, så det føltes på en eller anden vis trygt, da jeg kontaktede hende for at høre mere om, hvad det der fødselsfotografi egentlig er.Eva var simpelthen så sød og imødekommende både i telefonen første gang, vi snakkede sammen. Men også ved vores første møde. Og det var både hendes personlighed, der fik mig overbevist om, at hun var den rette til at dokumentere fødslen af vores lille datter.Men hun sagde også noget, der virkelig gjorde indtryk på mig. Hun sagde nemlig, at hun ville ønske, at hun havde set, da hendes mand blev far.Under en fødsel er der så meget fokus på kvinden og til sidst på den lille baby, der kommer til verden, at manden, faren, ofte blot er ham, der skal holde i hånd og hente isvand eller massere kvinden. Sådan var min egen oplevelse af vores første fødsel også. At min mand blot stod i et hjørne, og blev faktisk helt overset af personalet – selvfølgelig fordi de havde travlt med at tage sig godt af mig. Men af netop denne årsag havde vi også valgt, at vores andet barn skulle komme til verden ved en hjemmefødsel.Min mand var lidt mere skeptisk end jeg. Han er nemlig lidt den generte type. Men da han havde mødt Eva første gang, var han ligeså tryg som mig. Han sagde faktisk, at det var lidt ligesom at have besøg af en veninde, som man havde kendt i mange år. Eva er så naturlig, så ligefrem og så utrolig godt selskab, så man bemærker faktisk slet ikke hendes kamera.Fødselsdagen kom 2 dage efter termin. Jeg ringede til Eva, som, efter aftale, stille og roligt kørte mod vores hjem. Under hele fødslen tog hun billeder og lavede små videoklip, men på intet tidspunkt bemærkede jeg hende, og på intet tidspunkt følte hverken jeg eller min mand, at vi var ”på”. Vi havde lavet en aftale med Eva om, at alt måtte blive dokumenteret og fra alle vinkler. Dette, så vi var sikre på, at få alle de bedste øjeblikke med. Så kunne vi altid sortere i billederne efterfølgende, hvis nogen ikke lige faldt i vores smag.Mindre end en uge efter fødslen modtog vi 250 smukt redigerede billeder, som på fineste vis dokumenterede fødslen af vores lille pige. Ingen af billederne er blevet sorteret fra, for alle fortæller de en historie, og alle viser de præcis de følelser, som vi havde den dag.Og det er i virkeligheden den største forskel på, at have en professionel fotograf til at dokumentere vigtige livsbegivenheder, fremfor at have billeder, taget med telefonen.Vi modtog nogle dage senere også videoen fra dagen. Den er så fin, så smagfuld og vigtigst af alt;den viser, da min mand blev far – for anden gang – og hvor stor hjælp, støtte og tryghed jeg oplevede på den dag.Kunne jeg gøre det hele om, eller skulle jeg være heldig at få barn nummer 3, så skal Eva helt sikkert også dokumentere den oplevelse.
Herhjemme føler vi, at vi har fået en ven for livet. For sådan er det, når man deler så stor en oplevelse sammen."
Michel var mere skeptisk i starten.
"Jeg syntes det var meget privat at have en rende rundt, og tage billeder af os herhjemme under fødslen. Men sådan var det jo slet ikke. Det føltes meget naturligt. Det var lige som det skulle være."
Se hele Dianna & Michel's fortælling her
Se Forening for Danske Fødselsfotografer's film om fødselsfotografering her
I Foreningen for Danske Fødselsfotografer – som jeg er formand af og som jeg har stiftet med 3 andre dygtige fotografer – har vi formålet at gøre fødselsfotografering mere kendt i Danmark. Vi vil øge trygheden for de gravide, som leder efter en seriøs fødselsfotograf og så ønsker vi også at støtte hinanden som kollegaer i en meget ny branche her i Danmark. Se filmen, vi har lavet i 2019 for at afmystificere fødselsfotografering. Vi ønsker alle kvinder kender til muligheden her i Danmark og håber, vi kan sprede budskabet i løbet af de næste år.
Kender du nogen, som kunne have glæde af at kende til muligheden, del gerne denne artikel – ellers glæder jeg mig altid at høre fra dig her.
Kærlig hilsen Eva
