Moderkage aftryk - Derfor er din moderkage værd at mindes - og hvordan jeg kan hjælpe dig med det.
Moderkagen er et organ – kun bygget for at nære din baby. Du bygger ikke kun et menneske men også et ORGAN til at forsørge den. Vidste du det? Tag det lige ind i et par sekunder.
Moderkagen betyder alverden for det nye liv på flere niveauer igennem hele den tid baby er inde i din mave. Udover at moderkagen fungerer som en forbindelse mellem moderens og barnets blodcirkulation under graviditeten, tilføres din baby ilt og næringsstoffer fra moderens krop, hvilket er essentielt for din babys vækst og udvikling inde i din mave.
Derudover virker moderkagen som en beskyttende barriere mod skadelige stoffer og bakterier, der kunne skade barnet i livmoderen. Moderkagen filtrerer og renser blodet, der strømmer mellem moderen og barnet, og sikrer dermed, at barnet får de nødvendige ressourcer til sin udvikling.
Det er ikke kun et organ, det er et powerhouse.
Men EFTER fødslen spiller din moderkage stadig en vigtig rolle.
Selvom moderkagen ikke længere er direkte tilknyttet barnet, producerer den hormoner, der hjælper livmoderen med at trække sig sammen og genoprette sig efter fødslen. Desuden kan moderkagen være en kilde til stamceller, som forskning har vist kan have terapeutiske egenskaber og potentiale til at behandle forskellige sygdomme.
På et symbolsk plan repræsenterer moderkagen også det transformative øjeblik, hvor nyt liv opstår. De komplekse mønstre og strukturer i moderkagen kan ses som et kunstværk, som ligner et træ, derfor er det også kaldt for “Livets træ”.
I det store hele symboliserer moderkagen den dybe forbindelse mellem mor og barn, såvel som den magiske og komplekse proces, som fødslen og opretholdelsen af livet er. Moderkagen er et symbol på livets power og skønhed, og den fortjener da i den grad mere anerkendelse, end den ofte gør – og et evigt minde, synes jeg. (Hilsner fra en mor der ikke kendte til denne mulighed og ønskede jeg gjorde.)
Livets begyndelse er en kæmpe transformation for dig, der bliver til mor.
Som fødselsfotograf hjælper jeg mine skønne kunder med at indfange de stærke og uforglemmelige øjeblikke der udfolder sig under en fødsel – både på billeder men også på video. Jeg ved fra de her mødre, hvor ovenud lykkelige de i dag er for at have de her minder. Jeg har ikke mødt ÉN som har fortrudt, at invitere mig med til fødslen. For når et barn bliver født, bliver der også født en mor.
Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at der er endnu en måde at forevige endnu et unikt element fra din fødselsoplevelse?
Moderkage aftryk er endnu ikke så udbredte i Danmark. Men det er heldigvis ved at ændre sig lige så stille. Jeg er blevet f.eks. booket til at tage et moderkage aftryk i barselsgave som en skøn kvinde gav sin veninde. Og flere og flere takker med et stort JA når jeg tilbyder det som en del af mine fødselspakker.
I andre lande – lige som fødselsfotografering – er et aftryk af moderkagen meget mere udbredt og værdsat. Sådan et aftryk er for forældre, der ønsker at skabe en unik og symbolsk erindring om deres barns første øjeblikke i verden inden den ofte begraves/plantes med et træ i haven.
Her på billederne ser du Jordemoder Sanne fra Randers Jordemoderhus lave et placenta print (engelsk) for Anna, efter hun havde født sin lille dreng en kold fuldmåne aften hjemme i sin stue.
Hvad er et moderkage aftryk og hvorfor?
Med en skiftende tilgang til fødsler og den proces en fødsel står for, kan moderkagen blive til et kunstværk, der symboliserer den kreative og transformative kraft, som en fødsel står for. Ved at tilbyde moderkage aftryk som en del af mine fødselspakker, giver jeg mine kunder muligheden for at bevare et fysisk og visuelt minde om den livgivende kraft, der fulgte med fødslen af deres barn.
Jeg ønsker at skabe en unik oplevelse for mine kunder, der har et ønske om at fejre fødslen og det transformative øjeblik, hvor et nyt liv bydes velkommen og tager sit første åndedrag. Jeg skaber et varigt minde med et moderkage aftryk.
Som fødselsfotograf i Jylland, med base i Horsens ønsker jeg at tilbyde mine kunder en unik mulighed for at skabe endnu et varigt og personligt minde om deres fødselsoplevelse. Et moderkage aftryk er ikke for alle, men for dem der søger en ekstraordinær tilføjelse til deres fødselshistorie, kan det være en kreativ og meningsfuld mulighed.
Hvordan laves et moderkage aftryk?
Når du booker mig til din kommende fødsel, vil jeg helt automatisk spørge dig om du ønsker et aftryk af din moderkage. Som fotograf har jeg som regel god tid når navlesnoren er blevet klippet over. I den periode trækker jeg mig alligevel en del for at give de nybagte forældre plads til lige at lande i det, der lige er sket, uden at fotografere for vildt løs.
I denne tid kan jeg med mit medbragte udstyr lave 2-3 aftryk af din moderkage. Hertil placerer jeg moderkagen med “livets træ” opad, hvorfra jeg tager et aftryk efter jeg har farvelagt det, da det desværre falmer hurtigere, når man kun bruger blodet til det.
Du får alle prints med/beholder dem hjemme, og jeg pakker mit udstyr væk igen og fortsætter med mit fotoarbejde, for at fange vejning, første amning og den magiske første tid efter det første hello mellem nybagte forældre og det lille nye menneske.
Læs også artiklen “Sådan laver du dit DIY moderkage aftryk”.
Du fortryder kun det, du ikke har fra dine fødsler.
Vil du gerne høre mere om fødselsfotografering eller moderkage aftryk, kontakt mig via e-mail eller læs mere om fødselsfotografering via knappen.
Ønsker du at støtte mig og min forretning, del gerne denne blogartikel med en eller to gravide, du kender. Det vil gøre en KÆMPE forskel.
Du kan også selv lave dit moderkage aftryk, booke mig til dit eget eller give det væk som en barselsgave til en kær veninde. Der er mange muligheder. Jeg er i hvert fald klar.
Kontakt mig via knapperne forneden.
TAK fordi du læste med.
Kærligst, Eva
Læs også...
Læs også min artikel “Til dig der planlægger en fødsel” hvor du kan finde min egen fødselsplan i word-fil, som du kan arbejde videre med HER.


