Sådan laver du dit eget moderkage aftryk (placenta print) eller får mig til at hjælpe dig
Lige som med alle andre ting omkring fødslen, så har du kun et shot. I hvert fald omkring hver af dine moderkager (placentaer), skulle du være så heldig at få flere børn. Jeg har ikke den slags minder, og jeg synes det er for fantastisk et organ til at lade det passere ubemærket. Du kan evt. læse min blogartikel “DIY: Moderkage aftryk – Derfor er din moderkage værd at mindes” her for at få mere inspiration om hvorfor det er en dejlig ide at få skabt et placenta print.
I sidste ende kan du altid smide det ud, når du ikke ønsker at have det alligevel. Men min helt klare pointe er, du kan ikke komme til at fortryde det, selvom du ikke tror på det nu (skal jeg selv hilse og sige). Du fortryder kun det, du ikke har fra dine fødsler.
Noget om processen af at lave et placenta print.
Som fødselsfotograf har jeg masser af tid efter fødslen. Der er altid lidt ventetid når mor f.eks. bliver syet eller når jeg trækker mig selv lidt for at give de nybagte forældre plads til det første hej med deres nye lille nye menneske. Og her kan jeg snildt bruge tiden på at lave endda flere placenta prints. Hvert print er i allerhøjeste grad et unika og jeg elsker betegnelsen de bruger i USA, nemlig Placenta Art.
Det jeg som regel gør når jeg skal i gang med et palcenta print er:
- Ved ankomsten fortæller jeg ganske kort jordemoderen om at jeg har aftalt med min kunde at hun ønsker at jeg udover billeder og evt. video også tager et placenta print og at jeg ved jeg skal afvente indtil moderkagen er set igennem og vejet. Herefter står den bare og venter på at blive fjernet – i tilfælde af at familien ikke ønsker at tage den med hjem.
- Når der er tid lægger jeg alting klar jeg skal bruge (liste med ting længere ned) og gør et underlag klar, hvor jeg kan lægge moderkagen på.
- Her kan du downloade video hvor du kan se præcist hvordan jeg gør.
Indkøbsliste/pakkeliste til placenta print
Det du skal bruge er nemt at skaffe og have liggende – og alt kan bruges til andet efterfølgende. Det er så nemt at forberede, og derfor endnu mindre til at forstå, at vi ikke er mange flere der gør det. Så her kommer din indkøbs- eller pakkeliste. Og du behøver ikke engang have tingene med til fødslen. Du kan blot tage din moderkage med, lægge den på køl (eller på frys) og lave det når I er kommet hjem og har ro og fred til det. (Hvis ikke du booker mig til at gøre det for dig, jeg kører ud i Jylland og på Fyn).
- 3 ark A3 akvarel papir, akvarel blok kan købes i BILKA 99 kr som danner grundlaget for dit moderkage aftryk
- 1-3 tisseunderlag (online, på sygehuset)
- 3 par latex handsker til at lægge moderkagen på plads, og evt. til at sørge for at arkene ikke bliver blodige (Jem & Fix)
- Akvarel farver for at eviggøre dit aftryk. (Tutein & Koch) Jeg har valgt den rødbrune farve Akvarel W&N 056 ½ pans brown madder S1 samt guldtonen Gouache finetec pan 6200 high reflection gold.
- 2 pensler (Søstrene Grene)
- Glas til vand, køkkenrulle samt en skraldepose der ligger klar
Det tager ca. 1 times tid at lave de her prints. Jeg har købt det hele som mit eget placenta print kit, som jeg tager med når jeg er booket som fødselsfotograf elle nyfødtfotograf. Hvis du ønsker at eviggøre dit placenta print så det ikke falmer med årene, så anbefales det stærkt at bruge akvarelfarvene på den, inden trykket bliver lavet.
Hjælp med at sprede budskabet og del denne artikel med en gravid der stadig har chancen.
Vil du hjælpe mig med at sprede budskabet, så del denne artikel med dit netværk og hjælp andre med at skabe autentiske og unikke minder, inden det er for sent. Jeg lover dig, det kommer der kun glæde ud af. Det kan ikke blive smukkere.
Kærligst, Eva


